torsdag den 14. marts 2013

Med i magasinet, ja tak

Dagen i dag er endt og der er en masse sjove, gode, spændende og nervepirrende historier og fortællinger at berette. Men først og fremmest vil jeg give jer min mest ydmyge undskyldning. Jeg har just læst/genlæst mine fortidige blogindlæg og satme om jeg ikke burde have givet dem en omgang med korrekturpenslen. Men nej, det har jeg ikke gjort. Det beklager jeg i høj grad nu, men jeg kan love at fra nu af, bliver det bedre. Lidt. Nok ikke perfekt eftersom mine skriverier finder sted om aftenen, når jeg er lidt træt i hovedet efter en dejlig arbejdsdag. Men jeg lover altså at gøre mit bedste. Det kan ikke passe, at jeg, der elsker grammatik og korrekthed, ikke selv mestrer kunsten, på trods af, jeg er lidt træt i krydderen. Det burde stadig ikke ske. Derfor! En ny begyndelse tager sin form. 

Jeg skrev jo ikke noget ned herinde i går om i går. Derfor vil jeg gerne lige opsummere arbejdsdagen og mine tanker for jer. Selve arbejdsdelen af dagen kender i fra tidligere dage: Jeg taster data ind i MUD. Jeg arbejder med en sag, lad os kalde den Nord for Østen, som blev udgravet i 2006. I tidsrummene 2005 og 2006 var der et stort byggeboom herovre, hvilket gav rigtig meget arbejde for arkæologerne på Varde Museum. Men det betød også, at mange havde flere ansvarsposter og ikke kunne være lige fokuserede og koncentrerede omkring alle sager. Nord for Østen blev altså udgravet i byggeboomet, hvilket betyder at den nu (jeg pointerer i 2013) bliver tjekket igennem af mig. Nu får jeg det måske til at lyde som om, jeg bliver sat til slavearbejde (jeg bliver betalt bare rolig), men det er det ingenlunde. Grunden til, der ligger en sag fra 2006, der ikke er rigtig behandlet endnu er fordi, arkæologerne ikke som sådan får løn/arbejdsdage til at behandle dem i. Derudover har de enormt travlt, og man kan jo ikke kræve af dem, at de sidder og arbejder mega meget hjemmefra, bare fordi, museet har mange sager, der skal behandles. Forleden sad jeg med en sag fra 1995, der endnu ikke var tastet i MUD. Så sagen om databasen er græl, fordi arkæologerne ikke bliver lønnet i forhold til at kunne gøre det. Men det gavner mig i høj grad! Både fordi, jeg så har noget at lave, jeg føler, jeg har et ansvar, jeg skal lære at tjekke data rigtig, ajourføre forskellige tegninger, gravebøger og MUD, og får en rigtig god rutine i at lave det her dataarbejde. En rutine, jeg ikke kan skaffe mig ude i felten. Derfor er det faktisk p**** fedt, jeg får lov at sidde med det! Tak, Varde. Meeeeen derudover var det så FAB at Fransigne faktisk havde fødselsdag i onsdags, så lidt af dagen gik faktisk også med at spise dejlige rundstykker i pauserne og lagkage til eftermiddagskaffen.


Den ser i så her. Den smagte vildt dejligt og jeg tillod mig at tage hele to (smalle) stykker. Nam nam. Der var to lagkager og rigeligt til alle!! Men så tænkte jeg også, at jeg hellere måtte få smidt noget af alt det sukker af igen. Så i stedet for en løbetur efter arbejdet gik jeg en dejlig lang tur rundt i Varde, kom op gennem gågaden og handlede til sidst ind i føtex og kvickley. Jeg handler dog kun ting på udsalg eller dags dato og her var, hvad jeg kom hjem med til køleskabet:
Der var bare en milliard æbler til kun 10 kr. Det er sjældent, man oplever det nu til dags. Da jeg så kom hjem trænede jeg og spiste aftensmad og så serier.

Torsdag (i dag) lignede lidt onsdagen. Arbejde stadig i MUD. Jeg er blevet færdig med at krydstjekke gravebogen (som er en bog, hvor vi registrerer, hvilke anlæg, der dukker op, hvor de er på feltet og hvilke tegninger, der befinder sig på) og plan- og profiltegninger. Det betyder, at jeg så kunne gå i gang med at taste dem ind i MUD. Jeg nåede til A368, mener jeg nok. Der er så omkring 557 anlæg på feltet. Og det er ikke engang særlig meget. Jeg skal arbejde videre med det i morgen. Når det er gjort, skal jeg begynde forfra med beskrivelserne af anlæggene, som også skal i MUD. Derefter taste fund, tegninger og fotos ind i MUD og krydstaste relationerne internt. Det er hurtigt gjort. Heldigvis er der noget automatik ind over. Men så meget når jeg sikkert slet ikke i morgen; det er jo en kort arbejdsdag. Fredagen. Dagen før dagene. Lækkert.

Men efter arbejde blev jeg kørt af Russeren ud til det nye magasin i Oksbøl for at se på nogle genstande som Tsaren (min medstuderende) sidder og arbejder med til sin kandidat. En af dem, jeg graver med, for nemheds skyld nævnt Flashman, var også på magasinet for at hjælpe med at fotodokumentere alle de flotte genstande. Når man kommer ind på magasinet, er det første man møder dette:


Reoler med alverdens gode ting og sager til det arkæologiske arbejde. Samt en masse ting, jeg aldrig har set i brug før. Det kommer jeg vel til en gang. Men jeg havde jo faktisk medbragt en lille gave til Tsaren! Han havde jo set mit hæklede tlfcover og spurgte om jeg lavede bestillingsarbejde. Så det gjorde jeg da i den grad! Mest for hyggens skyld. Resultatet blev således:

Til dem, som ikke kan hitte rundt i, hvile´ket motiv, jeg har valgt at plante på selve coveret, kan jeg fortælle, det er Radiohead-bjørnen. Den bad han udtrykkeligt om, for som han sagde, så havde han både et par sokker, hans søster havde strikket til ham og nu et tlfcover med bjørnen på. Så det har han fået. Jeg ville nok ikke kunne sælge den. Jeg ville måske blive nødt til at lave bjørnen lidt mere konsekvent og udførligt. Men bandeord nu det. Den er fin, og efter alt at sige, lod det til, han blev mægtig glad for den. Så det er jo godt! 

Derudover kunne man ret hurtigt mærke at Flashman og Tsaren var ret udkørte pga fotodokumenteringsarbejdet og de var jo nærmest helt gearet op. Der fløj jokes og dårlig humor (ikke at jeg dømmer) rundt i rummet og hvis ikke man ville kvæles, måtte man grine med. Hvilket jeg gjorde helt ufrivilligt. Sådan er det jo med ikke-så-sofistikeret humor. Man kan ikke lade være med at synes, det er ganske sjovt. Og det var det altså! Og underal denne morskab fik jeg faktisk hjulpet til, med at holde styr på, hvilke billednumre, der hørte til hvilke genstande, og yderligere at pakke de dokumenterede genstande ned i deres poser. Så jeg føler, jeg fik givet en handy hånd med. Og jeg er sikker på, mange vendinger, jeg har skrevet ned her, kunne misforstås og omtolkes i følge de to herrer og deres bæltestedshumor. Guts, det er sjovt!
Således ser lokalet ud, hvor Tsaren og Flashman arbejdede. De gjorde det sgu godt. Flashman har et sygt "amatør" (det er det bare på ingen måde) fotoudstyr med mange blitz og hvide skærme. Det var meget fornemt. Og well done!

Og med det vil jeg slutte for i dag. Håber ikke, der er nær så mange ukorrektheder i dette indlæg som i de forrige. Gutenacht freunden!!

* indsæt fri tekst, der stemmer overens med tidligere brugte udsagn

Ingen kommentarer:

Send en kommentar