Først vil jeg starte med at sige, denne gang er der ingen billeder!! Så kan vi sortere nogle læsere fra. Dernæst vil jeg pointere, at laksesalat er hønsesalat med laksesmag! (det var på tilbud, så jeg slog til). Det smager ikke skidt, men man bliver simpelthen bare forvirret over det. Efterfølgende vil jeg sige undskyld til alle de læsere, der time efter time har ventet på en opdatering om mit liv og virke i Varde (antal = 0). Men her kommer det altså. Grunden til den lange pause er simpelthen bare påsken! Der er ikke noget sjov ved at skive om, hvad jeg laver i påsken, for det er det samme, som i selv laver! Frokoster, chokolade, vin og mad. Total almindeligt (dermed ikke sagt kedeligt). Men nu er jeg stærkt tilbage i Varde og klar parat til start og GO! Men ak og ve. I begyndelsen af ugen, var vi stærkt påvirket af den stadigt herskende nattefrost og først langt efter middag blev jorden blødt nok op til vi kunne stikke skovlene i jorden (vi bruger ikke spader herovre). Men vi havde hverken tegninger eller GPS, så vi kunne ikke indridse eller indmåle de anlæg, som manglede at blive registreret. Så. I stedet ventede vi til dagen efter. Gik endnu en gang ud og ridsede ind, satte pinde i anlæggene og arbejde på kontoret med MUD. Det trækker stadig de gode gamle tænder ud. Det er noget øvsa, for jeg bliver helt tør i øjnene. Men så drypper jeg de blot. Med øjendråber. Lovlige. Belladonna! Spøg (og dog?!) til side. Det går fint med arbejdet på kontoret, men det er endnu sjovere i felten! Torsdag åbnede vi et nyt område på et helt nyt felt! Der er en privatperson, der vil anlægge en sansehave (jojo) på sin ene mark, men han havde ahnung om, at der lå nogle fortidsminder under mulden. Derfor blev vi kaldt ud til en forundersøgelse, der skal til for at vurdere i hvilken udstrækning, anlæggene er bevaret og om de er dyrkningstruede. Og når jeg nu siger vi er det ikke alle de arkæologer, jeg har nicknamet tidligere. Der var kun Russeren og jeg. Flashman ligger syg (hele ugen) med influenza, Pregnacio har migræne og Creme-té er i gang med en anden forundersøgelse. Hvilket så betyder, som den kvikke observant har bemærket, at vi kun har været to arkæologer på udgravning i denne uge. Hvilket endvidere betyder, at jeg i dag har haft (kortvarigt) ansvar for aftrækning af muld med maskinen, altså vurdere hvor meget muld maskinføreren skal trække af, fordi Russeren skulle ind og tale med denne privatpersonsansende mand. Det gik godt. Stolt i hatten og hul i natten, det var skæg og ballade. Og jo ja! Så skal i jo vide, hvad disse tre søgegrøfter bød på! Tuegravplads! intet mindre. Og så kommer millionspørgsmålet: Hvad taler du om? Tuegravplads?? Jo skal du se, i jernalderen havde man nogle forskellige måder at gravlægge sine døde på; en af disse og særlig interessant var at brænde dem, lægge knogler og andre godter i en urne, måske omkranse denne urne med sten, grave en grøft i en vise diameter omkring denne urne, og dække den med jord og lave en lille høj/tue ud af dette kunstværk.
Altså ja, vi vidste godt de lå der, men ikke i hvilken stand, de var bevaret i. Desværre var de alle utroligt medtagne af dyrkning og moderne forstyrrelser, hvilket gør, at der kun er enkelte, ødelagte urner tilbage! Men de er der altså! Og jeg var med til det! Skattejagt for the win altså hvor er det bare sejt!!!
Nu er det fredag og jeg sidder i toget fra Esbjerg til Nørreport og skribler færdig. Jeg tror, jeg må gøre denne blog til en udentlig udgivelse, ellers får jeg ikke lov til at kunne følge med. Mit hoved er træt og min krop er udmattet på den der virkeligt dejlige måde, som man kun kan bliver efter en dag i solen med fysisk arbejde. Gode sager det her arkæologinoget ... I dag fik vi gravet den sidste søgegrøft igennem, ridset op, taget billeder af anlæggene i grøfterne og nogle flotte billeder, der viser hele udgravningsområdet. Det er nu meget flot i sådan en forårsdag som denne. Derefter begyndte GPS-opmålingen, men russeren blev desværre ikke færdig i dag. Måske tager han ud i morgen og færdiggør det. Men det kan også være han heller vil holde weekend. Gå nogle lange ture. Se efter stor vildt. Lede efter rav lagt på stranden af Ran. Hvad det nu kan være. Men han satte mig af på stationen. Ja altså Varde station. Den eksisterer. Det er faktisk ikke så svært at komme hertil, som man skulle tro. Men det kan jeg altid komme ind på senere.
Tak for nu
Og så kom der et billede alligevel
* i dette indlæg er der ikke budgetteret korrekturlæsning
Ingen kommentarer:
Send en kommentar