1 billede 1000 ord

Som et ordsprog/gammel vending siger et billede mere end tusind. Det afhænger selvfølgelig af billedkvalitet og semantik/grammatik, men ikke desto mindre vil jeg forsøge med få billeder at sige mange ord. Når du i hvert fald de andre indlæg kan siges at have været omvendt. Det er godt i holder ud!!

Week wonders

Hvad har ugen i ugen i denne forløbne uge egentlig budt på? Tjo, jeg har mestendels arbejdet i ved.
Onsdag arbejde jeg side om side med Cream-te, hvor vi rensede profiler af en balk af, således vi kunne tage billede af den og senere tegne den: alt dette kaldes under et "registrering og dokumentering"! Så den er tjekket af på min "husk at lær at gøre dette"-liste. Efterfølgende fik jeg beordret (ja altså du ved, de er jo mere erfarne og mere voksne end mig, men ordrer eksisterer ikke på feltet. Bare kæft trit og retning), at skulle nedskovle et område i grøften der afgrænser (i hvert fald muligvis) et område tilhørende en fin og flot konstruktion (et hus) med en mulig dyrefold (cirkulær indhegning) tilknyttet. Det er et ret flot eksemplar på en bolig givetvis fra overgangen mellem bronzealder og førromersk jernalder. Anywho jeg havde glemt, jeg startede med det nedskovlede område. Jeg skulle nedskovle det, for at se om der var hamret stolper ned i grøften. Det var der desværre ikke! Øv. Men jeg fik lov til at rydde op i alle de nye fine tegninger, vi har fået ud i skurvognen (det rullende lokum)! Jeg har ikke taget billeder desværre, men det er et fedt syn! Der er næsten ikke noget federe end endelig at få brikkerne sat sammen og se hele den udgravede flade lagt sammen, få overblikket, se mønstrene, mærke suset og fandme endelig næsten kunne gennemskue fortidens afspejling i de forskellige fyldskifter. Dermed ikke sagt, at jeg har åbnet bogen med "de korrekte tolkninger af stolpehuller", men det giver en helt anden forståelse af udgravningen og af de forskellige konstruktioner, den gemmer. Jeg glæder mig til at bruge flere år på at se gennem historiens slør og finde ud af fortidens levemåder!

Og så igen mister jeg fokus og skriver om det fantastiske ved arkæologi! Men jeg kan ikke lade være. I går (ja jeg var i byen) og talte med rare mennesker, men det er bare så meget mere spændende at tale med folk, der er ivrige omkring deres fag eller hobbies eller arbejde eller noget i den stil! Så derfor braldrer jeg løs. Her. På bloggen. Men tilbage til Varde Dig!

Torsdag var det blot Pregnacio og jeg, der gravede på feltet. And what a Day! Flot til at begynde med, men snart skulle det stoppe og blive så meget værre. Sandfygning tog fat og blæsten rev sig løs og overmandede os begge. Sand alle vegne. Svært at trække vejret, svært at se, svært at tygge uden at slide tænderne som en anden drøvtygger, svært at bevæge sig, svært at leve og ja som i nok kan regne jer frem til, super duper dipper dapper svært at grave, nedskovle og finde noget som helst. Og stakkels Pregnacio skulle fremskovle stolper til et hus. Stolper, der var sandet helt til og særdeles forsvundet.

Og fredag. Fredag fredag. Fri kl 13 og hjem til Århus! (Hjem til KBH, men i sangen er det jo Åhus). Så var det jo dejligt weekendstid. Ser frem til mandg. Efter planerne skulle min medstuderende Dr. Nielsen med fra KBH. Hun er lige blevet ansat og vi skal grave sammen. Det bliver über fedt! Så skal vi nok også lige leje en bil og så cruiser vi rundt i hele landet (læs: Varde og omegn. Muligvis Esbjerg). Det bliver gode sager. Glæd jer til at høre mere om det!!

Vældige hilsner

* alt indhold er tjekket for spywarekoder, men teknikken svigtede ved grammatisk gennemgang

Stykker af virkelighedens forløb

Ok så sådan her ser det ud indtil videre med min mandag morgen: fik ingen morgenkaffe, fangede toget mod Varde, spiste lidt, hældte flammende kaffe ned ad hånden, skar mig i munden på mit rumfartøjer med ost, holder på en lille endnu ukendt togstation fordi toget har tekniske problemer og øjensynligt ikke bremser helt vildt og voldsomt godt. Hvor længe holder man her? Hvad skal der videre ske i mit liv? Mandag. Mandag morgen og jeg har allerede (højst sandsyligt i hvert fald) misset min forbindelse mellem Esbjerg og Varde, kommer endnu senere på arbejde, hvis jeg overhoved kommer derud, for jeg har jo ingen bil at transportere mig selv i. Så kan jeg gå derud. Det tager nok fire timer. For mig i hvert fald. Og så kan jeg passende tænke over min egen eksistens i mellemtiden!

Åh ha nu tillader jeg mig at springe i tid! Prøv om ikke du kan følge med. Torsdag eftermiddag fyraften. Jeg sidder i toget. Det er en mørk og stormflod eftermiddag. Et. Andet. Sted. I. Verden. Her er det blot overskyet og med ganske få dråber af vådt stads fra himlen. Sidder i toget. Nørreport forude. Krydsord foran, sæde bagved og under. Kaffen kommer først omkring Kolding sagde hun. Skidt, men ikke godt for ingenting. Den skal nok komme!! Men toget. Nu? Torsdag? Midt (slut) på ugen?! Ja hvorfor ikke, når jeg nu har taget initiativ til at tage et tilvalgsfag samtidig med Udgravning så må jeg jo også tage til de hersens eksaminer. Min er i morgen. Kl 09 til 12 og skrevet i hånden. Oldnordisk, men man må altså gerne tage sin computer med og lave forarbejde på det. Ok. Fedt og tak. Jeg tager den med! Men jeg når da at få seneskedehindebetændelse i håndleddende på tre timer. Så er jeg intet værd i Varde længere. Men tøv en kende! Jeg kan da fortælle jeg er blevet forlænget med to måneder! Fede tider! Det er jeg simpelthen så glad for! Jeg glæder mig allerede faktisk. Måske skulle jeg nemlig også et smut forbi på Ringkøbing-Skjern museum. Alletiders! Desuden!!! Så har jeg i dag fundet en fladehugget pilespids fra ældre bronzealder! (Sandsynligvis!). Min allerførste pilespids. Den er bare så pæn! Bare rolig, der er billeder med. Og den er ikke mere end 2cm lang og den lå bare der, helt alene, et ensomt løsfund i en af de ældre søgegrøfter på udgravningen. Vidunderbartskinhelligtherligt! Jeg håber at finde mere af den slags! Men hvad kan jeg ellers fortælle om ugen? Jeg har gået med gps og indmålt anlæg i to fulde dage og min nakke kan godt fortælle om comforten. Den er bare superduper øm af at kigge nedad hele tiden. Men nu kan jeg fandme også bare måle mand! Go go go!! Og i går var vejret endda sne og regnvejr og anlæggene forsvandt lige så langsomt ud i intetheden og jeg skulle ridse dem op hele tiden. Men dejligt med noget afveksling for nakken! Men i dag har jeg så snittet en kogestensgrube! Den var der gods i. Bogstaveligt talt. Meget ødelagt keramik var i gruben og mange dejlige (læs super duper heftigt irriterende) store sten, som er en af hovedingredienserne i en sådan grube. Og meget trækul. To skiveskrabere også. Det har været en god dag for mig! Keramikken er der også billeder af.

Men det var faktisk glædelighederne for nu. Det var rart at komme af med al den fantastiske information. Ud med den til befolkningen så der er plads til nye godter næste gang! Tak for sidst. Og Tove. Hejsen!

Ps!!! Geviret i ser her er et par Russeren har foræret mig! Glædelighed?! I den friggin grad! Jeg ved ikke, hvor de skal hænge, men lige nu pynter de gevaldigt på bagagehylden i toget!!!

* det skrevne materiale er kreeret i et vibrerende tog på en lille Tlf, bær over med hvad der måtte være af urenheder i gloserne

Amputeret forundersøgelse

Først vil jeg starte med at sige, denne gang er der ingen billeder!! Så kan vi sortere nogle læsere fra. Dernæst vil jeg pointere, at laksesalat er hønsesalat med laksesmag! (det var på tilbud, så jeg slog til). Det smager ikke skidt, men man bliver simpelthen bare forvirret over det. Efterfølgende vil jeg sige undskyld til alle de læsere, der time efter time har ventet på en opdatering om mit liv og virke i Varde (antal = 0). Men her kommer det altså. Grunden til den lange pause er simpelthen bare påsken! Der er ikke noget sjov ved at skive om, hvad jeg laver i påsken, for det er det samme, som i selv laver! Frokoster, chokolade, vin og mad. Total almindeligt (dermed ikke sagt kedeligt). Men nu er jeg stærkt tilbage i Varde og klar parat til start og GO! Men ak og ve. I begyndelsen af ugen, var vi stærkt påvirket af den stadigt herskende nattefrost og først langt efter middag blev jorden blødt nok op til vi kunne stikke skovlene i jorden (vi bruger ikke spader herovre). Men vi havde hverken tegninger eller GPS, så vi kunne ikke indridse eller indmåle de anlæg, som manglede at blive registreret. Så. I stedet ventede vi til dagen efter. Gik endnu en gang ud og ridsede ind, satte pinde i anlæggene og arbejde på kontoret med MUD. Det trækker stadig de gode gamle tænder ud. Det er noget øvsa, for jeg bliver helt tør i øjnene. Men så drypper jeg de blot. Med øjendråber. Lovlige. Belladonna! Spøg (og dog?!) til side. Det går fint med arbejdet på kontoret, men det er endnu sjovere i felten! Torsdag åbnede vi et nyt område på et helt nyt felt! Der er en privatperson, der vil anlægge en sansehave (jojo) på sin ene mark, men han havde ahnung om, at der lå nogle fortidsminder under mulden. Derfor blev vi kaldt ud til en forundersøgelse, der skal til for at vurdere i hvilken udstrækning, anlæggene er bevaret og om de er dyrkningstruede. Og når jeg nu siger vi er det ikke alle de arkæologer, jeg har nicknamet tidligere. Der var kun Russeren og jeg. Flashman ligger syg (hele ugen) med influenza, Pregnacio har migræne og Creme-té er i gang med en anden forundersøgelse. Hvilket så betyder, som den kvikke observant har bemærket, at vi kun har været to arkæologer på udgravning i denne uge. Hvilket endvidere betyder, at jeg i dag har haft (kortvarigt) ansvar for aftrækning af muld med maskinen, altså vurdere hvor meget muld maskinføreren skal trække af, fordi Russeren skulle ind og tale med denne privatpersonsansende mand. Det gik godt. Stolt i hatten og hul i natten, det var skæg og ballade. Og jo ja! Så skal i jo vide, hvad disse tre søgegrøfter bød på! Tuegravplads! intet mindre. Og så kommer millionspørgsmålet: Hvad taler du om? Tuegravplads?? Jo skal du se, i jernalderen havde man nogle forskellige måder at gravlægge sine døde på; en af disse og særlig interessant var at brænde dem, lægge knogler og andre godter i en urne, måske omkranse denne urne med sten, grave en grøft i en vise diameter omkring denne urne, og dække den med jord og lave en lille høj/tue ud af dette kunstværk.

Altså ja, vi vidste godt de lå der, men ikke i hvilken stand, de var bevaret i. Desværre var de alle utroligt medtagne af dyrkning og moderne forstyrrelser, hvilket gør, at der kun er enkelte, ødelagte urner tilbage! Men de er der altså! Og jeg var med til det! Skattejagt for the win altså hvor er det bare sejt!!!

Nu er det fredag og jeg sidder i toget fra Esbjerg til Nørreport og skribler færdig. Jeg tror, jeg må gøre denne blog til en udentlig udgivelse, ellers får jeg ikke lov til at kunne følge med. Mit hoved er træt og min krop er udmattet på den der virkeligt dejlige måde, som man kun kan bliver efter en dag i solen med fysisk arbejde. Gode sager det her arkæologinoget ... I dag fik vi gravet den sidste søgegrøft igennem, ridset op, taget billeder af anlæggene i grøfterne og nogle flotte billeder, der viser hele udgravningsområdet. Det er nu meget flot i sådan en forårsdag som denne. Derefter begyndte GPS-opmålingen, men russeren blev desværre ikke færdig i dag. Måske tager han ud i morgen og færdiggør det. Men det kan også være han heller vil holde weekend. Gå nogle lange ture. Se efter stor vildt. Lede efter rav lagt på stranden af Ran. Hvad det nu kan være. Men han satte mig af på stationen. Ja altså Varde station. Den eksisterer. Det er faktisk ikke så svært at komme hertil, som man skulle tro. Men det kan jeg altid komme ind på senere.

Tak for nu
Og så kom der et billede alligevel

* i dette indlæg er der ikke budgetteret korrekturlæsning