Onsdag arbejde jeg side om side med Cream-te, hvor vi rensede profiler af en balk af, således vi kunne tage billede af den og senere tegne den: alt dette kaldes under et "registrering og dokumentering"! Så den er tjekket af på min "husk at lær at gøre dette"-liste. Efterfølgende fik jeg beordret (ja altså du ved, de er jo mere erfarne og mere voksne end mig, men ordrer eksisterer ikke på feltet. Bare kæft trit og retning), at skulle nedskovle et område i grøften der afgrænser (i hvert fald muligvis) et område tilhørende en fin og flot konstruktion (et hus) med en mulig dyrefold (cirkulær indhegning) tilknyttet. Det er et ret flot eksemplar på en bolig givetvis fra overgangen mellem bronzealder og førromersk jernalder. Anywho jeg havde glemt, jeg startede med det nedskovlede område. Jeg skulle nedskovle det, for at se om der var hamret stolper ned i grøften. Det var der desværre ikke! Øv. Men jeg fik lov til at rydde op i alle de nye fine tegninger, vi har fået ud i skurvognen (det rullende lokum)! Jeg har ikke taget billeder desværre, men det er et fedt syn! Der er næsten ikke noget federe end endelig at få brikkerne sat sammen og se hele den udgravede flade lagt sammen, få overblikket, se mønstrene, mærke suset og fandme endelig næsten kunne gennemskue fortidens afspejling i de forskellige fyldskifter. Dermed ikke sagt, at jeg har åbnet bogen med "de korrekte tolkninger af stolpehuller", men det giver en helt anden forståelse af udgravningen og af de forskellige konstruktioner, den gemmer. Jeg glæder mig til at bruge flere år på at se gennem historiens slør og finde ud af fortidens levemåder!
Og så igen mister jeg fokus og skriver om det fantastiske ved arkæologi! Men jeg kan ikke lade være. I går (ja jeg var i byen) og talte med rare mennesker, men det er bare så meget mere spændende at tale med folk, der er ivrige omkring deres fag eller hobbies eller arbejde eller noget i den stil! Så derfor braldrer jeg løs. Her. På bloggen. Men tilbage til Varde Dig!
Torsdag var det blot Pregnacio og jeg, der gravede på feltet. And what a Day! Flot til at begynde med, men snart skulle det stoppe og blive så meget værre. Sandfygning tog fat og blæsten rev sig løs og overmandede os begge. Sand alle vegne. Svært at trække vejret, svært at se, svært at tygge uden at slide tænderne som en anden drøvtygger, svært at bevæge sig, svært at leve og ja som i nok kan regne jer frem til, super duper dipper dapper svært at grave, nedskovle og finde noget som helst. Og stakkels Pregnacio skulle fremskovle stolper til et hus. Stolper, der var sandet helt til og særdeles forsvundet.
Og fredag. Fredag fredag. Fri kl 13 og hjem til Århus! (Hjem til KBH, men i sangen er det jo Åhus). Så var det jo dejligt weekendstid. Ser frem til mandg. Efter planerne skulle min medstuderende Dr. Nielsen med fra KBH. Hun er lige blevet ansat og vi skal grave sammen. Det bliver über fedt! Så skal vi nok også lige leje en bil og så cruiser vi rundt i hele landet (læs: Varde og omegn. Muligvis Esbjerg). Det bliver gode sager. Glæd jer til at høre mere om det!!
Vældige hilsner
* alt indhold er tjekket for spywarekoder, men teknikken svigtede ved grammatisk gennemgang
Ingen kommentarer:
Send en kommentar