Arbejdet begyndte kl 08 og fyraftenen tog over (officielt) kl. 16. Sikke en dag! Alt det jeg har nået kan skrives i hieroglyffer og fylde hele det alexandrianske (jojo, jeg bøjer det sådan) bibliotek på ingen tid (der ville højst sandsynligt stadig være plads til få eksemplarer af platon og biblen). Vi arbejde igen i dag på kontoret (der jo befinder sig klods op af min seng), og jeg fik lov at sidde med museumsinspektørens plads (lad os kalde hende Fransigne), da Fransigne skulle til kbh og holde et foredrag. Så jeg lånte altså hendes magelige stol, behagelige skrivebord og iøjenfaldende, stærkt rodede blyantsholder som min placering; blot for en enkel arbejdsdag. Efterfølgende må jeg sige, jeg har fået smag for den piedestal, man sidder på som inspektør. Ambitiøsiteten bruser i mig; endelig et formål! (ikke at jeg ikke har haft det tidligere; men det gør ikke mig noget med mange ambitioner!); endelig en grund til at læse arkæologi! Bliv inspektør! Ja, så gerne. Og ræk mig gerne kaffe på min vej op i systemet. Men for ikke at forgribe sig på begivenhedernes gang, er det kun retfærdigt at falde tilbage på sengen og berette om dagen, der er ved at være gået. Som skrevet og muligvis forstået, sad jeg og førte data ind i MUD igen i dag.
Der er rigtig, (rigtig), rigtig mange arkæologiske udgravninger, der ikke er ført ind i MUD endnu, da de er ældre end databasen. Det er eksempelvis sager fra 1990'erne, der ligger rodende og kigger op på en, når de store arkivskuffer åbnes og der langes ud efter sager fra de senere 2000-årene. Stakkels sager. Men det er derfor (en af grundene i hvert fald), jeg er her. Til undsætning mande! Jeg gør det godt, om jeg selv har noget at indvende. Det er i al sin enkelhed ganske spændende og underholdende (meget fyldig enkelthed. Måske endda simpelt). Som udenforstående person (ce moi) kan man, hvis man laver sådan noget arbejde her, få et ret godt indblik i, hvilke sager, der bliver fundet i Varde og Omegn. Det er jo rigtig gode, enkle beskrivelser, anlægslister, fotolister, fundlister, tegningslister, beretningsbeskrivelser og dateringer, der er tilgængelige. Og nej, det er ikke ulovligt af mig, at se på sagerne (jeg sidder jo og arbejder med dem), men derimod burde det være en pligt for stud-magere som mig, at kværne sig igennem sådanne sager, og derved lære rigtig meget af det, der foregår i felten. Eller tolkningerne og resultaterne, der fremkommer efter andre, lidt mere erfarne folk, har været i felten. Ikke desto indre ynder jeg stadig mest at være ude i jordhøjde og skære mig gennem årtusinders jordoverflader og lede efter bortkomne bebyggelser og tilhørende arealer. Det er sgu fedt. Giv mig gerne mere at detdersens halløj. Modsat er det også brugbart at være med til en efterbehandling af resultaterne. På den måde, kan jeg godt mærke, mit arbejde her og nu er meget anderledes end min seminarudgravning (fandt sted i 2011, også her i Varde). Dengang var pointen at få gravet en masse, registreret ordentligt, lært at tegne og koordinere, snitte stolper = producere rå datasæt, men ikke følge med resten af vejen. Ikke gå ved siden af udgravningen, når den er på vej mod børnehavne, videre i skole og langt om længe er færdig med uddannelsessystemet. Nej, på seminarudgravningen er man mere som den svigtende forælder; den person der betaler børnebidrag, men ikke rigtig gider besøge knægten hver 14. dag. Dårligt ægteskab, dårligt forælderskab, endnu værre uddannelsesresultat. Men ikke her! Nu får jeg lov at være den omsorgsfulde mor (jeg er klar over, de fleste skal strække sig yderligt for at følge mine billeder her), der er med hele vejen. Noget af vejen. Forhåbentligt det meste ad vejen. Jeg har jo desværre kun en kontrakt på to måneder (afslutning 30. april). Men det er bedre end ingenting. Ingenting ville jeg ikke have taget som godt tegn.
Men dagen er gået på hæld (det danske udtryk hentyder til en aftenstid, mørkere end eftermiddagen og stammer altså ikke fra det tyske udtryk hell, der betyder lys - lysere i farven), og her sidder jeg endnu en gang foran en computer og taster løs. Jeg vil slutte af med billeder fra den uhyggelige trappenedgang til mit toilet og de gode forhold i mit køkken. På genslæs om ikke så længe!
* endnu en gang påpeges det, at intet ansvar tages for misstavninger og dårlige vendinger
Ingen kommentarer:
Send en kommentar