Roadtrippin' Varde

Sådan. 

Så blev det fredag, og det var en kort arbejdsdag. Kl 13.00 står der på kontrakten, at dagen ender og den skal man jo følge. Den skal man lige huske at rette sig efter :)

Ikke desto mindre, har det ikke været en almen arbejdsdag. Ting, der kunne være udfordringer blev forhindringer. Vi skulle blot være to arkæologer ude på feltet i dag af forskellige årsager (private og ikke for jeres øjne). Så jeg blev altså hentet ved Varde Museum med Flux Pavillion i ørerne og stred mig ind i bilen med larmen af graveskeer, der bed på alt metal, de kunne finde på deres vej. Charmerende ung dame! Men ind kom jeg i al fald. Og ud til feltet gik det i en jævnt langsom fart; man må jo kun køre 50 km/t i byområder. God regel for folk med travle sind. Går jeg ud fra. Ved turens ende og med målet i sigte kan vi begge tydeligt konstatere, at feltet var meget præget af sandfygning (læs: helt vildt dækket af lyst, fint sand!) og at de øverste 5 cm jordlag var frosne. Vi havde ikke de nødvendige tegninger med til at kunne tage fosfatprøver af dyrefolden, vi kunne ikke fladeskovle efter flere stolper, ingen stolpehuller skulle snittes, for ingen plantegninger var færdige endnu og kulden gik ind til vores smalle håndled og stivnede vores blod (dramatisk effekt). Derfor kunne vi efter 30 min på feltet endnu en gang konstatere noget: Vi kunne ikke arbejde på noget som helst ude i felten i dag. Men frygt ej! Vi fandt på noget andet spændende at lave. Midt ude på feltet foreslog min kollega, lad os kalde ham Russeren, at vi kunne tage på ekskursion rundt i Varde og omegn således jeg kunne lære nærområdet og alle udgravninger (nuværende og datidige) at kende. Den idé fandt jeg i den grad ikke ilde, så det blev besluttet at efter en kop kaffe skulle vi køre af sted ud i verden (= Varde). På vej bort fra feltet, men dog inden jeg trådte op i bjergene af jord og sandfygning, så jeg på feltet et hul i et af de moderne anlæg (formentlig fra 2. Verdenskrig). Omkring nogle konstruktioner af røde mursten var der er cirkulært hul ned i anlægget og ind til en hule-agtighed. 

Jeg glemte at bringe det på banen for Russeren, og har faktisk ikke sagt det endnu. Mest fordi jeg tænker, han allerede må have lagt mærke til det, og dels fordi det højst sandsynligt ikke er vigtigt for en erfaren arkæolog og derfor ville virke som en uskyldig studerendes uvidenhed. Jeg siger det til ham på mandag! Men det er da i grunden et sjovt hul. Næste gang jeg besøger feltet / kommer på arbejde (på mandag) kan det være jeg kommer til at kigge lidt nærmere på hullet. Tænk nu lige over, hvad der kan være derinde! Der kunne være alt muligt, og hvad har det været til? Der ligger løbegrave rundt omkring lignende anlæg på feltet, så det er højst sandsynligt en større struktur med flere mindre konstruktioner. Wow! Hemmeligheden bag 2. Verdenskrig kommer snart verden for øre!

Men det var kun kort tid, jeg fik lejlighed til at se på hullet, for ikke så snart tog vi af sted; ud på tur i Varde og omegn. Og sikke mange ting vi fik set på! Ikke som sådan guld og grønne skove, men sommerhusområder, søer, vindblæste lyngklitter og meget andet. Rundt i alle former for biotoper og temperaturer. Vi sluttede "arbejdsdagen" med at købe lidt kanelstang, tage ned på magasinet til nogle af de andre arkæologer og byde på kaffe og kage. Det kunne de i særdeleshed godt lide og eventen var fandengalme hyggelig! Der var tilmed besøg fra Nationalmuseet i den store stad på Sjælland. Han var her for at kigge på stenalder økser. De var simpelthen så smukke! 

Men dagen var i al sin skønhed ved at slutte (ikke sådan rigtig, men selve arbejdstidsrummet), og da jeg blev kørt hjem til min lejlighed (den får i at se) fik jeg af hemmelige, sikre kilder leveret disse tre bøger:

(Ikke helt så hemmelig (men sikker!) når døren bliver holdt for en af Russeren og han tilmed peger på kassen, hvor bøgerne er, men selv får hevet dem op og rakt mig dem...?!). De er simpelthen så flot lavet, rent layoutmæssigt og artiklerne er reelle og gode. Det er bøger, der samler op på museets gøren og laden i det forløbne år (måske lettere bare at sige årbog), og jeg fik så hele to samt en bog omkring den nye udstilling på Varde Museum. Så har jeg noget essentielt at tage mig til i weekenden (læse op på, hvad museet måske kunne stille mig spørgsmål om, eller bare forberede mig på gode samtaleemner fremover). Men spøg til side, det er ret gode årbøger, Varde holder sig, så dem er jeg ret glad for! De ligger på sengen på billedet. Min seng. Der, hvor jeg sover. Om natten. Og resten af værelset minder lidt om sengelinnedet. Det er indrettet minimalistisk og praktisk. Jeg har hørt, det var kontorer indtil for ikke særlig længe siden. Det passer godt til et kontor faktisk. Men jeg har ret hurtigt fået sat mit præg på rummet. Det gjorde jeg ved først at rykke rundt på bordet, stjæle et spejl fra trappeopgangen udenfor rummet, fylde den lille rumdele-kommode med mine ting (mad, toiletsager, striktøj), sprøjte lidt duftevand ud i rummet, lave kaffe, tænde computeren, hente kaffen, hælde det op, koble mig på nettet og tjekke facebook, mail og andet. Nu er det her, jeg hører til. For nu. Jeg har ikke hjemme her. Ikke så længe mine bøger, make-up, farverige håndklæder, vitaminer, blomster, det meste af garderoben og i særdeleshed kæresten ikke befinder sig samme sted. Samme sted som mig. Indtil disse ting er samlet, hører jeg ikke hjemme. Men med ro i sindet kan jeg fortælle jer, jeg hører til her nu. Jeg hører til på Varde Museum (stoltheden vokser med tiden, glæden har været der lige fra begyndelsen).

Lige nu og her har jeg indtaget min aftensmad. Bestod af gode sager. Jeg har investeret i to plader chokolade (en med kokos og en med pistachie; jeg har ikke smagt dem før), appelsiner og en ekstra peanutbutter og føler mig klar til at møde dagen i morgen. Jeg ved ikke helt, hvad den har at byde på (for ikke at sige, jeg aner ikke, hvad jeg kan/skal lave her i Varde), men jeg er klar til lørdag!!! Det kan være, jeg hækler et telefonhylster til en Tsaramello (medstuderende blot på kandidatniveau, besøger Varde jævnligt), der beundrede mit fine, orange, hjemmehæklede mobilcover. Det kunne være en god ting. En venlig ting.

Over and out herfra

*der tages ikke forbehold for misvisende henvisninger og uhåndgribelige fakta